23

apr 2015

Umami-salat

Umami-salat

Denne salat rummer salt, sødt, syre, bitterhed, blødhed og knas og den kommer ret tæt på den magiske umamismag.

Salaten:

  • 1 hoved radicchiosalat
  • 1 stor håndfuld rucola
  • 2 store håndfulde feldsalat, rød mangold eller lignende fine bladsalater
  • 3 aspargesjordskokker (+ citronsaft)
  • 25 g tørrede spanske figner
  • 25 g grillede, marinerede auberginer, peberfrugter el.lign.
  • 25 g solsikkekerner
  • 3 spsk tamari soya

Dressing:

  • 6 spsk drøngod olivenolie
  • 3 spsk citronsaft
  • 1 spsk honning
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Solsikkekernerne:

  1. Start med at riste solsikkekernerne over stærk varme under konstant omrøring til de er lysebrune. Men pas på: De brænder utrolig nemt på.

  2. Tag panden af varmen. Overhæld kernerne på den endnu varme pande med tamari soya og rør godt rundt.

  3. Lad køle af.

Salaterne:

  1. Skyl salaterne og riv radicchioen i mundrette bidder. Udelad for meget af de seje, hvide dele på radicchioen.

  2. Skræl aspargesjordskokkerne og riv dem i papirtynde skiver på rivejern eller mandolinjern.

  3. Dryp citronsaft over, så det ikke misfarver.

  4. Skær figner og de marinerede grøntsager i mindre stykker.

Servering

Bland alle ingredienser smukt på et fad eller i en skål og drys med solsikkekerner.
Rør dressingen sammen og overhæld salaten lige før servering.

Bon Appetit!