D  AURUM
med patent på den rene nydelse

Fortidens alkymister arbejdede gennem hundredevis af år på at frembringe guld i reagensglasset, og vi har meget at takke alkymisterne og deres grænseløse flid for.

100-Years-of-Silver_large
spritfabrikken_medaljer

Guld og Bronze til cocktails fra Den Ny Spritfabrik A/S

Drinks International afholdt i 2015 i London sin 22. årlige udgave af konkurrencen Cocktail Challenge, hvor anerkendte spiritusmærker fra hele verden dyster mod hinanden om at levere de mest velsmagende og innovative cocktails. Her vandt Den Ny Spritfabrik A/S bronze og guld for de bedste after dinner drinks.

Se opskriften 100 Years of Silver her

Inspireret af alkymisterne

Selv om deres jagt på hjemmelavet guld var forgæves, udmøntede deres laboratorieaktiviteter sig i nyttig kemisk viden, der bruges den dag i dag.

Historien

Den Ny Spritfabrik A/S kom til verden i foråret 2014, hvor den opstod som en naturlig konsekvens af et årelangt udviklingsarbejde med fokus på brændevin. Et arbejde hvor målet var en aquavit, der skulle leve op til helt nye og ambitiøse kvalitetskrav. En exceptionel snaps, der ikke blot skulle være en statist til et stykke marineret sild.  Ikke blot skulle være en fordøjelsesfremmende parentes på vej til det næste stykke smørrebrød. Nu skulle aquavitten hæves til et hidtil uset kvalitetsniveau, der gav samme nydelse som en klassisk skotsk maltwhisky eller en vellagret fransk Cognac.

De gamle danske snapsetraditioner fortjente at blive pudset af og opdateret, så de var i tråd med det moderne nordiske køkken og nutidens kvalitetsbevidste forbruger. Derfor valgte vi navnet – Den Ny Spritfabrik A/S.

Fremstilling af brændevin

Brændevin bliver fremstillet ved destillation af vin eller macerat. Macerat er et udtræk på urter, frugter eller bær. Ved destillationen opnås en brændevin med et forholdsvis højt alkoholindhold, hvor smagsstofferne fra urterne, frugterne, bærerene, krydderierne eller vinen er udpræget dominerende. Typiske eksempler er f.eks. kommen aquavit, appelsinlikør og gin. Produkter, der nydes hver dag jorden rundt i Beijing, Hamborg og på Harboøre Tange.

Fremstillingen af brændevin kan opdeles i tre trin. Det første trin er fremstilling af enten et macerat, der skal give brændevinen dens særegne smag. Næste trin er destillationen, hvor den særegne smag isoleres og opkoncentreres ved at koge smagsstofferne af sammen med spiritussen. Sidste trin er at fortynde destillatet, det kaldes også at forskære. Efterfølgende tappes det på flasker.

aurum_blog_billede1

Patenteret

D er et resultat af et udviklingsprojekt mellem Agrotech, der er et godkendt teknologisk serviceinstitut, som tilbyder forskningsbaseret rådgivning og teknologiske serviceydelser og Københavns Universitet. Forskellige typer dild er sået forskellige steder i Danmark og høstet på forskellige tidspunkter.

Den høstede dild er efterfølgende macereret, destilleret og analyseret for indholdsstoffer. Det viste sig, at specielt to parametre nemlig sort og høsttidspunkt har stor indflydelse på kvaliteten af det færdige produkt.
Metoden og produktet er i dag patenteret i Europa. Patentet hedder: Alcoholic beverages having fresh and natural aroma of dill, and method of producing the same. Patentnummer EP 2517575 A1

Fakta

Fremstillet af frisk krondild og kornsprit. Ingen kunstige farvestoffer. Kun den rene natur. Der er ikke tilsat sukker. Indhold: 50 cl 40% alc. vol.

Køb D Aurum i vores webshop

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.