I 2001 blev der anlagt en vinmark tæt på Esrum Sø i forbindelse med destilleriet. Herfra bliver der fremstillet rødvin, der efterfølgende destilleres til brandy og kaldet druebrændevin. Brændevinen bliver lagret på nye franske egefade, som man ser det i Cognac-distriktet efter den er forskåret til 65%. Det er, hvad man i destillationsverdenen kalder for ”Cask Strength”.
Til D Reserve er anvendt Brandy fra 2009. Der er i 2015 kun produceret 1.500 flasker, hvor den færdige aquavits alkoholprocent er 42,4 %, der er takken højere end de gængse 40 procent på grund af tilførslen af Brandy.
D Reserve består i dag af intet andet end aquavit og fadlagret druebrændevin. Ingen sødning – ingen krydderier – ingen tilsætningsstoffer – ingen farvestoffer. Blot den rene nydelse fra et rent naturprodukt.
D Reserve er tænkt som ledsager til mad og forener styrke med finesse, hvad der gør den bredt anvendelig. Brug den gerne til friske skaldyr, varme fiskeretter og faste oste. D Reserve fungerer også fint som digestif – altså til at give maven og fordøjelsen et pusterum oven på en større middag. Den fine smag berettiger, at aquavitten kan serveres tempereret – altså kun moderat afkølet. Skal man for alvor nyde de fine aromaer, så brug et grappa-glas eller et lille Cognac-glas, hvor de afrundede egetoner kommer fuldt til udtryk.
Modtag 10% rabat første gang du køber
og løbende gode tilbud og nyheder