Dild – Anethum graveolens

Planten har sin oprindelse i Mellemøsten,
men har udvist en forbløffende evne til at trives langt mod nord. Dild er hurtigtvoksende, og nogle sorter kan blive meterhøje.

Dild er en enårig urt tilhørende skærmplantefamilien, der har givet os et utal af aromatiske kulturplanter som kommen, anis, fennikel, koriander og kørvel. Hen på sommeren kommer der lysende gulgrønne luftige blomsterskærme, der bærer de olierige frø. Men også løvet og stænglerne dufter krydret, selv om indholdsstofferne her er anderledes sammensat.

Det latinske slægtsnavn Anethum har græske rødder og kan oversættes som hurtigtvoksende, mens artsnavnet graveolens betyder stærktduftende. Velgate og beskrivende navne. Graveolens er én af omkring fire forskellige dildarter, og denne almindelige dild forekommer i et utal af sorter, på grund af sin lange kulturhistorie og et stort forædlingsarbejde.

Kulturhistorie og anvendelse

Dild omtales i det Gamle Testamente og har med sikkerhed været dyrket siden 400 før Kristi og måske 5.000 år siden i Ægypten

Dild er fra gammel tid rejst nordpå og er en klassisk ingrediens i det nordiske køkken, hvor den har smagsat vore fineste råvarer som krebs, sild og laks. Det er ikke noget urimeligt gæt, at vikingerne på deres rejser ned af de russiske floder helt til Miklagård – vore dages Istanbul – har taget en håndfuld dildfrø med hjem og dermed har startet plantens glorværdige karriere i Skandinavien.

041_2_red
84A3810_red

Sundhed og gastronomi

Både løvet og frøene anvendes i køkkenet, selv om krydderiindtrykket er forskelligt i de to udgaver, hvorfor man taler om bladdild og krondild. Det finbladede løv høstes flere gange i løbet af sæsonen, og bladene nedkøles og bruges så friske som muligt for ikke at miste den fine duft og smag.

Bladdild er derfor knyttet til det kolde køkken, men tåler dog moderat og kortvarig opvarmning i eksempelvis supper. Det er muligt at frysetørre løvet, så man selv om vinteren kan smagssætte sin gravlaks eller sin torsk med dild. Dildindtrykket er dog skrøbeligt og meget tabes ved konserveringen. Typisk bruges bladdild til smagssætning af retter med fisk og skalddyr, men det har mange anvendelser i blandt andet saucer og til æg, fjerkræ og kalvekød.

Dild har udbredt anvendelse som urtemedicin og tilskrives endda magiske egenskaber. I de tidligste urtebøger fra kendte læger som Henrik Harpestreng, Simon Paulli og Nicholas Culpeper blev dild brugt som kraftfuld medicin mod så forskellige lidelser som malaria, hovedpine, inficerede sår, søvnløshed, kolik, hikke og tarmluft. De gamle romere anså dild for en styrkegivende urt, så gladiatorernes mad var ofte dækket med dild.

Dyrkning

Dilden trives på de fleste jordbundstyper, men foretrækker en velgødet muldrig lerjord. Det er vigtigt, at planterne sås i læ på en lys og lun placering. Frøene sås i én til to centimeters dybde i rækker med en afstand af 40-50 centimeter fra april og frem, og der tyndes efterfølgende til en planteafstand af 10-15 centimeter.

Dild & Den Ny Spritfabrik

Den Ny Spritfabrik fremstiller spiritusprodukter af høj kvalitet ved at tage naturen med i laboratoriet, hvor vi lader destillationsapparatet få det bedste ud af planterne.

Research

Der blev gået videnskabeligt til værks og plantet forskellige sorter af dild forskellige steder i Danmark. Siden blev der udtaget prøver, som blev macereret, destilleret og analyseret med en gaskromatograf, der afslører mængden og typen af aromastofferne.

dild_produktion

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Modtag 10% rabat første gang du køber
og løbende gode tilbud og nyheder