Malurt

Siger man ordet malurt, vil mange umiddelbart tænke på den gamle talemåde: ”at dryppe en dråbe malurt i bægeret”. Den bitre malurt bruges her som et middel til at skæmme den gode oplevelse. Men malurt har fortjent et langt bedre ry: Urten smager forrygende, blot den bruges på rette måde. Malurt er eksempelvis en uundværlig del af Absint, der nu er på mode på de hippeste barer verden rundt.

malurt_plante2

Malurts engelske navn er Worm Wood, så der er her et fonetisk slægtskab med det italienske Vermouth. Malurt er da også en vigtig ingrediens i denne populære aperitif, og gennem tiderne har malurt ligeledes været brugt til at smagssætte øl, hvor den har overtaget rollen som leverandør af bitterstof fra den gængse humle.

Malurt findes i et utal af dyrkede og vilde former, da planten ikke blot smager fantastisk, men også pryder enhver have med sit fine sølvfarvede løv. Pontisk Malurt er en af favoritterne, da den med sine rige aromaer er en vigtig ingrediens i mange likører.

Malurts måske mest berømte – eller berygtede – brug er til den enestående Absint, der er uløseligt knyttet til Paris’ kunstnermiljø i slutningen af det attende århundrede.

Den potente drik var en favorit hos kunsterne i Paris’ berømmelige Belle Epoque periode. Om Absints virkning siges det: ”Ved det første glas, ser du verden, som du ville ønske den var. Ved det andet glas, ser du verden, som du tror den er, og ved det tredje ser du verden, som den virkelig er… ” Det skal her bemærkes, at nogle af Malurts indholdsstoffer er nært beslægtet med Cannabiol, der giver hamp sine euforiserende egenskaber.

spritfabrikken_malurt_5

Malurt rummer en betydeligt antal essentielle olier, hvor det centrale bitterstof Absintin er navgivet efter planten. Malurt er også kendt for at rumme solide mængder af Thujon, der er i store doser kan give muskelkramper, da det hæmmer et stof (GABA), der regulerer musklernes funktion i kroppen. Netop Thujon har givet anledning til adskillige myter om Absint, der angiveligt skulle have medført forgiftninger.

Men meget tyder på, at Thujon ikke var synderen: Absint var en superstærk spiritus og forbruget var voldsomt i det gamle Paris, og det gav masser af misbrugsproblemer. Bivirkningerne blev tilskrevet et højt indhold af netop Thujon, men moderne analyser af de gamle flasker viser, at Thujon-indholdet generelt lå et pænt stykke under de sikkerhedsgrænser, som i dag er fastlagt af de europæiske sundhedsmyndigheder.  De store sundhedsproblemer med Absint skal nok snarere tilskrives drikkens astronomiske spiritusprocenter. Hvis man ikke fortyndede sin Absint tilstrækkeligt med vand, blev de 80 procent alkohol hurtigt et alvorligt problem.

Kun få har brugt Malurt som solo-ingrediens, da det kræver helt særlige tiltag, før urtens rene udtryk opleves som positivt. Her er en af de vigtigste undtagelser den nordiske urtesnaps, hvor Strandmalurt er eneste ingrediens. Der bruges meget korte trækketider og beskedne mængder plantemateriale for at opnå en behersket bitterhed. Slutresultat kan være forrygende – ikke mindst hvis snapsen får nogle års lagringstid til at runde af.

En god malurtsnaps er en fantastisk ledsager til retter, der er rige på fedt, som ribbensteg eller andebryst. Samtidig er snapsen så aromatisk potent, at den kan markere sig, selv om maden er i den kraftigste ende af smagsspektret, som eksempelvis lagret ost.  Malurt er en berømt lægeplante, der fra gammel tid har været brugt til at stimulere fordøjelsen. En god malurtsnaps virker da også velgørende for mave og tarmsystem – ikke mindst oven på et overdådigt måltid.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Modtag 10% rabat første gang du køber
og løbende gode tilbud og nyheder